Vand Virker! er et initiativ, der pt. kører fast i Aalborg, Aarhus og København. Vi kører også indimellem i andre byer, og du er altid hjerteligt velkommen til at kontakte os, for at få fokus på din by.


Det er oprettet af folkene bag The Back To Life Project – et projekt der arbejder for at få mennesker, der har været ude for fysiske skader og står foran hårde genoptræningsforløb, tilbage til livet.
Vand Virker! foregår i offentlig svømmehal og koster ikke brugerne yderligere end adgangsbilletten til svømmehallen.

Vi tror på at vand skal tilbage som et værdifuldt led i rehabiliteringen, for de mange mennesker som sigter mod at øge deres livskvalitet efter fysiske skader. Vand har nogle helt åbenlyse fordele, som ingen andre træningsformer kan hamle op med.
Dernæst kommer det sociale element: Udover træning i vand, og muligheden for at få hjælp og vejledning af kvalificerede folk, giver vi også mulighed for at skabe netværk til nogen der står i samme situation som én selv.

cutmypic (1)Borgere der står med et ønske om vandtræning løbende eller efter deres almene rehabiliteringsforløb, tabes ofte på vejen af tilbuddene i den private sektor. Tilbud der ofte består af holdbaseret ”følg mig”-træning, og ikke er orienteret mod den enkelte. Vores indsats retter sig individuelt mod dig, din situation og den træning du har brug for.
Vi har i forvejen etableret initiativet Vand Virker! flere steder i Danmark, og fået bekræftet at der er en stor gruppe mennesker der både kan have gavn af, og ønsker, at lave vandtræning som led i deres rehabilitering.

Vi lægger stor vægt på hjælp til selvhjælp, og målsætningen er at borgeren bliver så selvstændig i sin vandtræning som overhovedet muligt. Oftest foregår tiltaget 1-2 gange ugentligt, hvor alle har fri mulighed for at deltage og få en snak med en af de frivillige, eller være i det sociale samvær med de andre deltagere.

cutmypicPrimær målgruppe
Som primær målgruppe fokuseres der på borgere der er i gang med, eller snarligt afslutter, et alment rehabiliteringsforløb. Ligeledes fokuseres der naturligvis på mulige deltagere i The Back to Life Project.

Sekundær målgruppe
Vand Virker er et mangfoldigt projekt hvor der er plads til alle, derfor er den sekundære målgruppe alle der kunne have en interesse i vandtræning og det sociale miljø omkring det.
Det kan nævnes, at vores deltagere indtil videre er set i aldersgruppen 11-98 år.

 


Samarbejdspartnere


Haraldslund Vand- & Kulturhus:

Haraldslund logoVand Virker!-tiltaget er startet op i Aalborg, og vi er oppe på at køre to faste, ugentlige træninger her. Vores samarbejdspartner her er Haraldslund Vand- og Kulturhus, som har været med fra starten og viser et stort engagement i tilbuddet.

 

Team Bade logoTeam Bade:
I København er vores samarbejdspartner mere end “blot” en svømmehal. Vi samarbejder med hele Team Bade, som er en forening for 8 københavnske svømmehaller. Vi træner allerede fast hver tirsdag i Valby Vandkulturhus og håber at udvide til, at vi også fast kører i Emdrup Svømmehal snart.

 

Spanien logoBadeanstalten Spanien:
Vi har også fast, ugentlig træning i Badeanstalten Spanien, som også har været en trofast partner et stykke tid nu. Det er fantastisk med en samarbejdspartner i hjertet af Smilets by.

 

The Back to Life Project:
13819791_10153686636416766_1425698053_n
Dette er projektet, som står bag dette initiativ. Stifter og leder af The Back to Life Project, Mikkel Salling Holmgaard, står derudover for langt de fleste individuelle træninger, som vi kører løbende rundt omkring i landet.
Vand Virker! er en del af projektet, og fungerer sublimt som en del af denne innovative
genoptræningsindsats som projektet leverer. The Back to Life Project har flere spændende tiltag i gang og endnu på vej. Følg projektet på Facebook

 

Det Obelske Familiefond:
13823308_10153686634546766_1488001167_nFonden har givet fondsstøtte på 1,4 mio. kr til The Back to Life Project, og de er derfor en markant faktor for, at vi har kunnet udvide og hjælpe så mange mennesker med dette tiltag, som vi har kunnet.
Deres tilkendegivelse om støtte har været et helt fantastisk kvalitetsstempel, og sideløbende kører vi et rigtig godt samarbejde.